

+100 Specialister

DBI Certificeret

+45 Års Erfaring

Landsdækkende Service
Vores nyeste kundereferencer
Vi har udvalgt nogle af vores seneste kundecases, der spænder fra rådgivning om brandsikringslovgivningen til installationen af større brandanlæg og det efterfølgende servicearbejde.
Kontakt os gerne, hvis du ønsker at høre mere om vores referencer inden for brandsikring og hvordan vi kan rådgive dig.
Entreprenørselskabet KPC
Implementeringen af WES3 trådløse brandalarmer og evakueringssystemer
Military Equipment Denmark
Rådgivning om brandsikringslovgivningen og installation af ABA- og ABDL-anlæg.
Nordstern Postbyen WES
Implementering af trådløse brand- og evakueringssystem WES3 under byggefasen af højhusene.
Slagelse Friplejehjem
Automatiserede beskeder til at levere kundeservicebeskeder, tilbud eller baggrundsmusik.
Inspireret af vores kunders positive tilbagemeldinger
“Vi er stolte af de udtalelser, vi modtager fra vores kunder. De mange positive tilbagemeldlinger inspirerer os til at forfølge vores vision om at være Danmarks førende sikkerhedsvirksomhed, med stort fokus på brandsikkerhed.
Kundeudtalelserne bekræfter, at vi er på rette vej med vores vision og vi vil gerne takke alle vores kunder for deres feedback og for vores fortsatte samarbejde.”
– Thomas Bagger, Brandsikringsekspert & Salgsdirektør
Trådløse brandalarmer på stor byggeplads
Vi har samarbejdet med KPC i forbindelse med udviklingen af Havnebryggen Sirius på Islands Brygge, hvor der opføres 116 bæredygtige lejligheder.
Projektet omfatter to tårne, hver på 14 etager. For at imødekomme myndighedernes krav og sikre den mest effektive brandsikringsløsning, indledte KPC en undersøgelse af mulighederne inden for trådløs brandalarmering.
Vi har hjulpet kunden med implementeringen af WES3 trådløse brandalarmer og evakueringssystemer, der er designet til at registrere brandtryk, samt røg- og varmedetektorer. WES3 er godkendt efter standarden ‘EN54-25’ og anvendes typisk på byggepladser og andre steder, hvor installationen af en fastmonteret brandalarm ikke er mulig eller ønskelig på lang sigt.
KPC har været tilfredse med samarbejdet og den service, der blev leveret gennem hele processen, og ser frem til mere samarbejde på andre projekter.
”Hver gang vi har haft brug for det, har der været vejledning eller hjælp at hente inden for kort tid. Vi bliver derfor ved med at samarbejde – også på andre kommende sager.”
Brandsikring af nyt moderne domicil
Military Equipment Denmark (MED) stod over for opførelsen af deres nye domicil og havde behov for en pålidelig leverandør af brandsikringsløsninger, herunder ABA-anlæg og ABDL-anlæg.
På baggrund af MED’s produktsortiment var det afgørende, at brandsikkerheden i den moderne bygning blev opretholdt på et højt niveau og at alle myndighedernes krav og nødvendige standarder blev opfyldt.
Vi har rådgivet kunden fra start omkring brandsikringslovgivningen og efterfølgende stået for alt installation og vedligeholdelse af brandsikkerheden i bygningen.
Hos MED udtrykker man stor tilfredshed med samarbejdet. Vores kontaktperson, Thomas Kirkegaard, fremhæver desuden, at opdateringen har muliggjort, at MED nu kan udføre nye opgaver, som de tidligere ikke havde adgang til, primært på grund af det øgede sikkerhedsniveau.
”Undervejs i projektet er der stødt et par tillægsopgaver til, som gennem dialog med vores faste kontaktperson, er blevet løst meget tilfredsstillende.”
Brandsikring af hele 63 plejeboliger
Vi har samarbejdet med autoriseret el-installatør, Sv. Aa. Nielsen A/S, om et stort brandsikringsprojekt hos Slagelse Friplejehjem. Projektet har bestået af brandsikring af 63 moderne plejeboliger fordelt på 3 etager og vi er stolte af vores bidrag til dette projekt.
For at Slagelse Friplejehjem kunne opfylde kravene fra Bygningsreglementet (BR18), har vi rådgivet om og implementeret en omfattende brandstrategi. Dette inkluderede installationen af et integreret ABA-anlæg, ABDL-styring og avancerede røgdetekteringssystemer.
Vores løsninger har også inkluderet individuel røgdetektering i boligerne og termodetektorer i fælleskøkkenerne for at minimere falske alarmer, især under madlavning. Denne holistiske tilgang sikrer ikke kun overholdelse af brandkrav, men er også en effektiv beskyttelse af beboere og personale.
Med vores løsninger har Slagelse Friplejehjem nu en brandsikkerhed i bygningen, der opfylder de højeste standarder inden for brandsikring.
”Forløbet og kontakten har været rigtig god, de har været tilrådighed i en ellers travl hverdag, og de har løst mange af de problemstillinger der nu har opstået i processen/byggeriet. Vi ser frem til flere projekter i fremtiden.”